Gilleleje Park - projektet
I det nye og attraktive boligområde Gilleleje Park etableres 92 boliger heraf 20 rækkehuse og 72 lejligheder til mennesker i alle aldre og forskellige livsfaser.
Rækkehusene står klar i september 2027.
Lejlighederne står klar i slutningen af 2028.
Der bliver rummelige senior- og familieboliger med plads til de elementer, der skaber gode rammer om familielivet. Ved at placere familieboliger og seniorvenlige sammen, skabes der gode muligheder for naboskab og fællesskab på tværs af generationer.
Der lægges stor vægt på fællesskaber, som kan tilpasses beboernes ønsker og behov.
Der kommer fælles faciliteter, hvor fælles aktiviteter og arrangementer planlægges og drives af beboerne i fællesskab. Projektets centrum er den tilhørende park. De bevarede store træer, yderligere ny beplantning og grundens naturlige terræn giver et unikt fællesområde til glæde for alle.
Der er mulighed for tilkøb af egen parkeringsplads, med eller uden ladeboks.

Beliggenhed
Gilleleje er Sjællands nordligste punkt og byder på et rigt handelsliv med mange spændende forretninger, biograf, hyggelige caféer og gode restauranter.
Gilleleje Park ligger i et etableret og hyggeligt villakvarter i gåafstand fra Gilleleje Havn, der ud over at være et attraktivt udflugtsmål også er en populær havn for både lystsejlere og erhvervsfiskere.
Gilleleje havn byder på friluftsliv og restauranter samt Gilleleje strand, der er kendt for sit blå vand og lyse sandstrande.
Det flotte nye kulturhus Kulturhavn Gilleleje er ægte attraktion med rødder i det lokale liv.
Her er biograf, restaurant, bibliotek og mange kulturelle arrangementer.
Naboen mod syd er Børnehuset Birkevang, der rummer vuggestue og børnehave under samme tag.
For enden af vejen på Parkvej, ligger Gilbjergskolen.
Indkøbsmuligheder ligger tæt på både Kystvejen mod nord og for enden af Parkvej mod øst.
Lokalbanestationen Gilleleje Øst station, er placeret inden for 5 minutters gåafstand.
Lokalbanen kører mellem Gilleleje - Helsingør og Gilleleje - Hillerød.
Fælleshuset
Midt i den grønne oase opføres et fælleshus med køkken. Fælleshuset skal danne ramme om aktiviteter og fællesskab på tværs af generationer og boligformer.
Der etableres desuden to gæsteværelser med eget bad, som beboerne kan booke til overnattende familie og venner.



Fra Gilleleje Park er du tæt på det meste
250 meter til station
400 meter til centrum/havnen
400 meter til Gilbjergskolen
400 meter til indkøb
900 meter til stranden
